Hedegaard Madsen Lønstrup - Telefon 98 96 01 01 hm@hedegaard-madsen.dk

Vi står stadig til rådighed for vurdering og fremvisning og benytter naturligvis værnemidler i henhold til gældende regler for håndtering af Corona-virus.
Ring eller skriv, som I plejer.

Højlandet 6, Lønstrup 9800 Hjørring

Boligtype: Fritidshus
Kontantpris: 1.495.000
Udbetaling: 75.000
Brutto ekskl. ejerudg.: 6.321
Netto ekskl. ejerudg.: 5.516
Ejerudgift pr. md. 2.296
Beliggenhedsby: Lønstrup
Boligareal: 103 m2
Grundareal: 1186 m2
Antal plan: 1
Værelser/stuer: 3 / 1
Byggeår: 1978
Ombygningsår: 2012
Sagsnr. FH4412

NYHED

Lønstrup ligger helt ude ved vandet omkring 15 km vest for Hjørring. Det er en hyggelig badeby med smalle veje, sjove butikker, kunsthåndværkere, smykkekunstnere, keramikere, dagligvarebutik, restauranter i flere prisklasser, og måske mulighed for at købe friskfanget fisk på den lille ophalerplads, hvor bådene trækkes op på stranden. Her er også en fin solnedgangsplads, redningsstation og adgang til badestranden. Der er etableret trapper ned ad kystskrænten enkelte steder, blandt andet nær Klitbakken, som ligger bare ti minutters gang fra sommerhuset her.
Der er mange attraktioner i nærheden, bl.a. Rubjerg Knude Fyr, som i efteråret '19 blev flyttet ca. 70 m væk fra klinten, hvor det var nedstyrtningstruet - nu bliver det stående i mindst 30-40 år. Vi kan også nævne Nordsøen Oceanarium i Hirtshals, Ørnereservatet ved Tuen nær Tversted, Fårup Sommerland i nærheden af Blokhus, shopping i Hirtshals og Hjørring...
Grunden er plan og græsbevokset med en række hyben mod vest, som er med til at give lidt læ. Der er slået græs rundt om huset og lavet en plads til boldspil og leg. En del af grunden passes ikke, og det er frivilligt, hvor meget af græsset, man vil slå. Der er træterrasser på begge sider af huset - med morgensol mod øst og eftermiddagssol mod syd/vest - og desuden den store sydterrasse, som er både overdækket og delvist inddækket med glas, så man kan sidde totalt i læ og stadig have udsigt over området.
Det antracitgrå træhus har hvide taginddækninger, døre og vinduer, gråt eternittag og inddækkede tagrender. Indvendigt er der vægge og lofter i lyst fyrretræ, flotte plankegulve og lofter til kip i en del af opholdsstuen og  i tilbygningen. Da tilbygningen blev lavet i 1990 blev en tidligere overdækning samt et redskabsrum inddraget til stue med loft til kip, og der blev bygget en ny overdækning til, samtidig blev der lavet en fløj mellem hus og garage, så bygningssættet blev en helhed. Der er mulighed for at skille en mindre del af stuen fra til et ekstra værelse. Huset indeholder i dag 2 soverum, et stort badeværelse med bruser og et gæstetoilet, hvor der er blevet plads til en vaskemaskine. Materialerne i den nye og gamle del af huset er så ens i udseende, at man slet ikke lægger mærke til, at huset er bygget i to omgange.
Huset udlejes ikke. Det burde ved fuld udlejning kunne give en indtjening i omegnen af 60.000 - og mere, hvis der blev lavet et ekstra værelse.

Kontakt din Ejendomsmægler i lysets land

person

Hedegaard Madsen Lønstrup a/s
Strandvejen 55, Lønstrup
hm@hedegaard-madsen.dk

98 96 01 01

Bestil salgsopstilling

Ja tak! jeg ønsker en salgsopstilling på overstående bolig.