Hedegaard Madsen Lønstrup - Telefon 98 96 01 01 hm@hedegaard-madsen.dk

Vi står stadig til rådighed for vurdering og fremvisning og benytter naturligvis værnemidler i henhold til gældende regler for håndtering af Corona-virus.
Ring eller skriv, som I plejer.

Egernvej 47, Nr. Rubjerg 9480 Løkken

Boligtype: Fritidshus
Kontantpris: 825.000
Udbetaling: 45.000
Brutto ekskl. ejerudg.: 3.470
Netto ekskl. ejerudg.: 3.027
Ejerudgift pr. md. 1.880
Beliggenhedsby: Nr. Rubjerg
Boligareal: 58 m2
Grundareal: 2307 m2
Antal plan: 1
Værelser/stuer: 3 / 1
Byggeår: 1970
Ombygningsår:
Sagsnr. FH4480

NYHED

Nørre Rubjerg er et lille sommerhusområde, der blev udstykket omkring 1968-1970. Der er ca. 6 km ind til Lønstrup, hvor der er er spar-købmand, tøjbutikker, kunsthåndværkere og restauranter i flere prisklasser. På vejen passerer man en af områdets største attraktioner - Rubjerg Knude fyr - der i efteråret 2019 blev flyttet omkring 70 meter væk fra skrænten under stor mediebevågenhed.. Der er 5-6 minutter til Hovedvej 55 mellem Hjørring og Løkken, og knap en halv time til E39, og så er der under 2 timer til Århus. Området byder på mange udflugtsmål. Udover fyret, hvor der hvert år er omkring 350.000 gæster, kan vi nævne Fårup Sommerland, Nordsøen Oceanarium, Ørnereservatet i Tuen, Krudttårnet og Cloostårnet i Frederikshavn, Råbjerg Mile, den Tilsandede Kirke og Skagen med museer og Grenen. Shopping i Hjørring, Lønstrup og Løkken er naturligvis også en mulighed.
De mange træer, der i sin tid blev plantet i skellene i dette område, er i dag vokset godt til, så det er lidt som at bo i en lysåben skov. Der er fra kanten af skoven en sti hen til en trappe ned til stranden. Det er en frisk gåtur på 10 minutter - ca. en kilometer - hver vej. Grunden er nogenlunde plan og til dels randbeplantet med nåletræer mod øst og løvtræer på næsten 1/3 af grunden mod nordvest. Herudover er der slået en del græs rundt om huset, så der er god plads til leg og boldspil - eller en rask vandkamp. Indkørslen er grusbelagt og indhegnet med et lavt stakit. Rundt om huset er der fliser hele vejen, med en stor terrasse mod syd og vest og en lille morgenterrasse mod nordøst. Der er lave læhegn ved en del af terrassen.
Det blågrå sommerhus har gråmalede vinduer og døre Udhæng og stakitter er hvide, hvilket er med til at trække mere lys ind i huset. Taget er et rødt tag i Decra, dvs. et ståltag, der er lagt ovenpå husets oprindelige paptag. Huset er klinkbygget i det, der her på egnen kaldes Blokhus-brædder. Indvendigt er der lofter til kip ogeralt og vægge og lofter er enten ludbehandlede med hvid lud, eller hvidmalede.. Alle gulve er med laminat, i stuen ligner det trestavs parket. Badeværelset er delt op, så man har et separat toilet med håndvask og et separat bruserum.  Huset er beregnet til 4 personer. Der er 2 soverum, som begge er indrettet med dobbeltseng. Herudover er der en stor stue og et separat køkken. Der er dog et redskabsrum, som man kun har adgang til udefra, der med nogle enkelte ændringer kunne indrettes som et ekstra soverum.
Huset opvarmes med el og er tilsluttet offentlig kloak. Det udlejes ikke, men ville kunne indbringe 30-50.000 om åres, som det står nu, og mere, hvis der var et ekstra soverum.

Kontakt din Ejendomsmægler i lysets land

person

Hedegaard Madsen Lønstrup a/s
Strandvejen 55, Lønstrup
hm@hedegaard-madsen.dk

98 96 01 01

Bestil salgsopstilling

Ja tak! jeg ønsker en salgsopstilling på overstående bolig.