logo
image 01
image 02
image 03
Løgtegården 18, Tversted, 9881 Bindslev
NYHED - FANTASTISK VILLA ELLER SOMMERHUS FRA 2024

Tversted er en hyggelig badeby ved Tannisbugten - bare 10-15 minutter fra E39 ved Hirtshals og således med nem adgang, hvis man f.eks. skal pendle til Aalborg. Om sommeren er der mange turister i området, men parcelhuskvartererne er ganske rolige og fredelige. Byen har butikker, restauranter og desuden 2 campingpladser, hvor den ene har et offentligt tilgængeligt vandland. 


Ejendommen ligger på en grund, der til den ene side grænser op til åbne marker og der er et flot kig fra terrassen og ud over landskabet. Der er anlagt en dejlig og nem have omkring huset, hvor der dels er hæk og afskærmning med udhus. På begge sider af huset er anlagt en flot træterrasse som er delvis overdækket. Indkørslen er grusbelagt og giver en flot ankomst til huset og nem adgang til indgangen.

Huset er bygget i en unik og eksklusiv tegl fra Randers Tegl kaldet Ultima. Inddækningerne er sort alu lige som vinduerne er træ alu. Sort fladt tagpaptag med 6 kW solcelleanlæg.

Flot og lys entre med stort skabsarrangement til overtøj mv. Her også teknik samt vaske-/tørremaskine. Fra entre direkte adgang til husets store køkken alrum. Her mærker man virkelig lyset strømme ind af de store panoramavinduer som giver en fantastisk fornemmelse af plads og højt til loftet.

Her er køkkenet en smule tilbagetrukket så den store køkkenø danner rammen om madlavning og daglig hygge. Stor højskabsvæg med ovn, skabsplads og kølefrys. Fra køkkenet har man kontakt til både spiseafdelingen og stuen, men med en fin opdeling af den murede indbygningsbrændeovn. Her kunne flere timer nydes med en god bog foran flammerne.

Spiseafdeling i den venstre side med flot akustikvæg som giver en varme og ro til hygge om spisebordet. I den højre side åben stue med tv-afdeling. Fra køkken alrum kan åbnes op med de flotte skydedøre til terrassen mod syd, hvor leverummet fortsætter ud i det fri.

Fra stuen, adgang til 2 store soveværelser som begge har direkte udgang til terrasserne på hver sin side af huset. Herudover fælles stort og lyst badeværelse med stor bruseafdeling. Herfra også udgang til terrassen.

I den anden ende af huset har vi mastersuite. Stor voksenafdeling med soveværelse og eget stort badeværelse med meget stort bruseområde med muret shampoohylde. Mastersuiten har udgang til både den sydlige og nordlige terrasse.

I forlængelse af den store træterrasse er et stort anneks med værelse og toilet. Bruges pt. som teenageafdeling, men kunne bruges som kontor, aktivitetsrum eller lignende.

Mod nordvest er tillige et udhus som bruges til haveredskaber mv.

En virkelig smuk arkitektonisk perle - med et moderne og stramt udtryk, men samtidig i materialer som giver varme og glød. Et minimalt vedligeholdelsesniveau og samtidig et super nemt benyttelsesniveau.

Vi har vandbåren gulvvarme i hele huset og top isolering efter nyeste regler.

Huset kan benyttes som både villa og sommerhus.

Ønsker du at høre mere om denne fantastiske bolig, ring blot 22220187.




Økonomi
Pris
3.245.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
17.142 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
13.754 kr.
Ejerudgifter pr. md.
1.649 kr.
Heine Bøgeskov Madsen
Ejendomsmægler
Nyeste

Bemærk, hvis du bestiller fremvisning: Vores beskedsystem arbejder desværre ikke i døgndrift. Hvis du har bestilt en fremvisning, men ikke fået den bekræftet, så har vi ikke haft den nødvendige tid til at finde en mægler til opgaven.
Hvis du i stedet ringer os op for at aftale en fremvisning, så vil der altid være en, der ringer tilbage til dig.