Nørre Knoldevej 3, Skal Klit, 9800 Hjørring

PROJEKT KAN MEDFØLGE!

Nørre Knoldevej er en nyere udstykning, der ligger på den høje del af Skallerup Klit. Vejen er opkaldt efter den gård, Nørre Knolde, som jorden i sin tid er udstykket fra - så har vi det på plads. Ad stier ned gennem området er der nogle hundrede meter til Danmarks bedste feriecenter:Skallerup Seaside Resort, hvor man finder alle de aktiviteter, man næsten kan ønske sig, herunder både købmand og restaurant. 10 minutters kørsel sydpå i bil har man Lønstrup med supermarked, butikker, kunsthåndværkere, gallerier caféer og restauranter, lige fra ydmyge pizzeriaer til Villa vest, der har 180 graders havudsigt - og endda en Michelin-stjerne! Hele Nordjylland ligger åben for oplevelser nok til mange ferier.

Grunden her er stort set plan og indtil videre græsbevokset. Den danner en trekant, med 1 side mod vejen, 1 side mod 2 nabogrunde og en side ud mod læbælter og marker.

Der vil være mulighed for at bygge et hus på 150 kvadratmeter og sælger har fået tegnet et projekt, som kan medfølge i handelen uden ekstra omkostning.
Matriklen har endnu ikke fået ny vurdering, så ejerudgifterne er indtil videre baseret på 2023-tallene.

Tilslutningsafgifter er ikke betalt, hvorfor der skal påregnes ca. 80-85.000 til dette.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.