Ved Stranden 10, Nørlev Strand Syd, 9800 Hjørring

NYHED: 40 m til stranden og den fineste havudsigt!

Nørlev Strand og Skallerup Klit er placeret nord for Lønstrup. Her er du sikret en afslappet ferie i naturskønne omgivelser, men samtidig er Lønstrups sommerstemning indenfor rækkevidde og det samme gælder Vendsyssels største købstad Hjørring. Ved feriecentret Skallerup Seaside Resort finder I masser af muligheder for aktiviteter og wellness og børnene vil elske et visit på besøgsbondegården Klithusgården. Klitlandskabet er oplagt at udforske både til fods, på cykel og på hesteryg. Hele familien kan være med.

Sommerhuset ligger på en vedligeholdelsesfri, stort set plan og imponerende flot naturgrund kun 40 meter fra Vesterhavet. Der er terrasser mod øst, syd og vest, hvor man kan opholde sig helt ugenert, mens morgenkaffen nydes eller hvor man kan opleve den smukke solnedgang. Bemærk den nyligt overdækkede terrasse, hvor der er både læ og udsigt. Det er også værd at bemærke, at der om sommeren er en trappe ned til stranden.

Huset er gennemrenoveret indenfor de sidste par år, hvor der blandt andet er tilbygget et 8 m2 værelse, nye gulve, 2 nye udvendige døre, og installeret en ny luft/luft varmepumpe.
Køkken og stue er ud i et, med adgang til begge terrasser. Overalt er der et skønt lysindfald fra de store vinduer og den smukkeste udsigt, man kan forestille sig. Stuen er lyst og romantisk indrettet i en afslappet stil. Der er to soverum med dobbeltsenge. Huset er udstyret med en hyggelig el-kamin, og badeværelset har håndvask, toilet og bruser.

Huset er til udlejning gennem bureauet Vkysten.com med udlejningsnummer 5008, og burde ved fuld dispositionsret kunne give en indtjening op imod 85-95.000 om året før skat.

Inventar medfølger, på nær: maleri i det store soveværelse samt 2 grønne fuglefigurer, der står i vinduet mod vejen. Derudover kan der være enkelte ting med affektionsværdi.

Det er værd at bemærke, at sælger får udbedret alle fejl i tilstandsrapporten.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.