Kratrenden 3, Lønstrup, 9800 Hjørring

Super flot havudsigt med kig til Hirtshals fyr og havet.

Her har vi et lækkert og nyrenoveret hus med en fabelagtig flot havudsigt til Hirtshals Fyr i nord og med god mulighed for at følge skibstrafikken til Hirtshals Havn.

Vi befinder os i Harerenden, som er en ganske speciel konstruktion, som der ikke findes magen til i Danmark. Områdets karakter med bløde klitbakker må ikke ændres og huse bygges med respekt for naboerne og placeres så flest muligt har kig til vandet. Det er en længere historie at forklare alt om området, men det er sådan set heller ikke nødvendigt. Dette hus ligger nemlig på sin egen grund, og er medlem af grundejerforeningen Harerenden, hvorigennem der betales bidrag til vand, vedligeholdelse af veje og kystsikring.

Fantastisk velbeliggende og velindrettet. Her er hver kvadratmeter udnyttet. I forbindelse med en større renovering i 2021 blev huset eftereisoleret, så det kan bruges hele året. Der er nyt tag, ny udvendig beklædning, nye vinduer og døre, nyt badeværelse, nye terrasser hele vejen rundt om huset og nyt køkken. Huset har et stort soveværelse med tre sovepladser Badeværelset har toilet, brus og håndvask, og når man kommer fra stranden kan man nemt skylle salt og sand af under den udendørs bruser. Desuden et rum med adgang udefra, der er isoleret og indrettet som ekstra soveværelse. Rummet er opmålt til 190X390 cm, så der er plads til en 3/4-seng. Endelig vil der være mulighed for at bygge nogle flere kvadratmeter til garage, udhus eller anneks.

Huset er ikke til udlejning. ved fuld udlejning bør der ligge et indtjeningspotentiale på ikke under 70-80.000, da især tyskere er vilde med små huse med havudsigt udenfor sæsonen

Varmekilden er el, men der suppleres med luft/luft varmepumpe.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.