Skyttevej 9, Lyngby, 9480 Løkken

SOLGT!

Nørre Lyngby er en dejlig, afslappet lille sommerby på kysten mellem Løkken og Lønstrup. Der er en sommerkøbmand, et lille værtshus, der også serverer mad - sommetider med live musik, på Feriehotel Lyngby Mølle er restauranten i øjeblikket lukket ned, mend er arbejdes på at finde en ny forpagter.Lyngby byder på flere forskelligartede sommerhusområder. De nyere udstykninger ligger i åbent landskab, nogle ældre områder er vokset godt til, og et område har sommerhusene til at ligge mellem klitterne. Dette her er nærmest stranden og der er en lille sti, der fører hen til en nedgang kun omkring 200 meter fra huset. Løkken ligger omkring 4-5 km sydpå og Lønstrup cirka 10 km nordpå. Et must på ferien her vil være Rubjerg Knude Fyr 2 km før Lønstrup. Det blev for nogle år siden flyttet 70 meter væk fra klinten under stor opmærksomhed.
Der er i øvrigt mange gode oplevelser på egnen. De indlysende er naturligvis Fårup Sommerland og Nordsøen Oceanarium, men det er nu også værd at opsøge de mindre steder, der helt deres egen charme. Børnefamilier bør absolut besøge Family Farm Fun lidt vest for Vittrup. Her følger der en lille pose gulerødder med i billetprisen, så man kan fodre kaniner og marsvin. Sommetider er der hundeshow, og på vej til fodboldgolfbanen kan man være heldig at se Loch Ness-uhyrets fætter. Legepladserne er både for større og mindre børn. Løkken, Lønstrup og Hjørring lokker med kunsthåndværkere, tøjbutikker, iscaféer og gallerier. Alt i alt er der gode oplevelser til mange ferier i området her.

Grunden er nogenlunde jævn og skråner lidt mod syd, hvor der er en fantastisk udsigt over området og ud mod kysten. Det meste er bevokset med hyben, men der er en fin græsplæne, og gårdspladsen nord for huset er belagt med granitskærver, så der er god plads til flere biler. Hyben er i øvrigt godt til mange ting. En hybenmarmelade er en veritabel vitaminbombe, og bærrene giver også god smag til en kryddersnaps. Hvis kryddersnapsen er for stærk, blander man bare mere snaps i. Skal den være sødere, kan man koge en sukkerlage af 2 dl sukker og 1 dl vand (lad det køle af, inden det blandes i).

Sommerhuset er bygget i kraftigt 1-på-2 træværk med cementstenstag, vedligeholdelsesfri inddækninger og hvide plasttagrender. Døre, vinduer og enkelte bygningselementer er hvidmalede. Terrassen er beskyttet af et lavt stakit og breder sig på tre sider af huset, så man kan stort set altid finde en god krog med læ.
Huset er bygget med en tagkonstruktion, der hviler på en stor limtræsbjælke, der går gennem hele huset. Indvendigt er husets centrum den store stue, der er i åben forbindelse med køkkenet og har lofter til kip. Her er et rigtig godt lysindfald via den store glaskarnap mod syd og vinduespartiet mod vest. Køkkenet har alle moderne faciliteter, lige fra glaskeramisk komfur til opvaskemaskine og mikroovn. Den fine brændeovn er placeret centralt i rummet og udgør sammen med den murede støttepille et markant element i husets indretning. Der er tre soverum med dobbeltsenge, og over soverummene er der en stor og rummelig hems/loftsrum, hvor der sagtens kan sove 4-6 personer. Der er ikke fuld ståhøjde overalt, men det store rum er ideelt til leg og ophold for børn. Der er store tagvinduer, så der er også godt med lys. Husets badeværelse har bruser, sauna, toilet, vaskemaskine og gode skabe med masser af opbevaringsplads omkring håndvasken. Dertil kommer et gæstetoilet, som indeholder toilet og håndvask i et fint skabsarrangement.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.