Denne grund har en helt unik beliggenhed i Lodskovvad. Vejen skal kun forsyne 2 grunde mere, der endnu ikke er bebygget. Derfor vil der være meget begrænset trafik.
Hele området Lodskovvad er næsten fuldt udbygget og der er godt vokset op omkring husene, så udefra ligner det hele mere et skovområde end et sommerhusområde. Der er 5 minutter i bil til Aalbæk, hvor der er indkøbsmulighed, butikker og et par restauranter. Der er et kvarter til Tversted og lidt mere til Skagen, så beliggenheden er faktisk ret central for den nordligste del af Danmark. Der er omkring en halv times kørsel til motorvej, enten E39 ved Hirtshals eller E45 syd for Frederikshavn, og derfra er der under en time til Aalborg og under to timer til Aarhus.
Grunden er stor, hele 7.589 kvadratmeter (trekvart hektar) - hvoraf 275 kvadratmeter er vej - der er tinglyst vejret for de to grunde, der ligger øst for Bekkasinvej 17
Området er rigt på fugle- og dyreliv, og man vil sandsynligvis kunne opleve rådyr græssende i haven ved daggry eller i skumringen.