Beliggenhed:
180 graders havudsigt og unik ugenert beliggenhed finder man sjældent! Men det er, hvad man får med dette ikke tidligere udbudte sommerhus.
For enden af den snoede klitvej kommer man til dette dejlige sommerhus, hvor man straks betages af en fantastisk udsigt ud over de bugtende klitter med et dragende ubrudt panoramisk udsyn ud over Vesterhavet.
Grunden:
Den 2.468 m2 flotte og let kuperede klitgrund svøber sig rundt om huset, som er placeret unikt ugenert og i læ for udsyn fra andre huse. Grunden har direkte adgang mod vest til den fine strandsti. Herfra går turen raskt mod det flotte Vesterhav og dyp i de friske bølger. Strandene i dette område er ekstra brede med færre mennesker og er derfor særligt eftertragtet af naturelskere.
Ejendommen:
Fra husets morgen- og middagsterrasse mod sydøst, starter dagen ud med en kop kaffe i læ for vestenvinden. Der er direkte adgang fra huset største og østvendte soveværelse.
Fra terrassen er der desuden indgang til entre og husets dejlige store leverum. Her ledes blikket med det samme mod den store sydvendte terrassedør, hvor lyset og Vesterhavets bølger trækker én direkte ud på den overdækkede terrasse mod syd. Det utrolige view stopper først, når sandbankerne ved Rubjerg Knudes Fyr og Lønstrup er i øjets fokus.
Leverummet indeholder køkken, spiseplads, sofahjørne og hyggekrog med lænestole. Mod vest er vinduerne i stue og ved spiseafdelingen naturligt malet blå af den flotte havudsigt, som fortsætter så langt øjet rækker. Mod øst er sofakrogen placeret foran brændeovnen til de hyggelige aftener i den kolde tid.
Højdepunktet på en sommerdag er at afslutte dagen med aftensmad på den vestvendte terrasse. Her kan man føle, at man er de eneste mennesker i verden i pagt med klitter, hav og smukke solnedgange.
Foruden det store østvendte soveværelse er der yderligere 2 mindre værelser, begge med havudsigt. I alt 6 sengepladser, samt et badeværelse. Det hele ledt via en fin fordelingsgang.
Den smukke Tornby Klitplantage og købmand Munch ligger kun 1 kilometers gåtur fra huset.
En sjældent udbudt perle med mange uudnyttede muligheder. Eksempelvis er grunden så bred, at der er mulighed for at bygge et lækkert ugenert gæsteanneks med samme unikke havudsigt.
Udlejning:
Huset er meget populært for lejere, så her er der mulighed for god indtægt.
Ring allerede i dag for at få en personlig fremvisning af Kragestranden 14B, Tornby.
Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.