Lyngbyvej 239K, 1. - lejl. 36, Lyngby Mølle, Nr. Lyngby, 9480 Løkken

Direkte havudsigt - nyistandsat lejlighed - god plads til 4 personer.

Vi befinder os på Feriecenter Lyngby Mølle i den lille by Nørre Lyngby, som ligger ud til kysten mellem Løkken og Lønstrup. Der er 10 minutter i bil til hver af byerne, og begge steder findes der dagligvarebutikker, restauranter og gode butikker af næsten alle typer. På vejen mod Lønstrup passerer man Rubjerg Knude Fyr, der for et par år siden blev flyttet 70 meter væk fra skrænten - under stor mediebevågenhed fra det meste af verden. I byen er der en sommerkøbmand, en pub og en restaurant. På Fisher's Rest kan man være heldig med live musik og der serveres også mad indimellem. Hele Nordjylland ligger lige for døren, hvis man skal opleve lidt mere i sin ferie.

Vi befinder os i Nørre Lyngby, som er en lille kyst- og sommerby, der ikke har mange faste beboere. Til gengæld er der masser af gæster i sommerhusene, så der er egentlig altid lidt trafik. Mange turister fra omegnen kommer også igennem Nørre Lyngby på vej til eller fra Rubjerg Knude Fyr, som hvert år tiltrækker op mod 500.000 besøgende. Der er en sommerkøbmand i byen og Fisherman's Rest serverer mad, men er mest et værtshus, ofte med levende musik. Der er andre indkøbsmuligheder i Lønstrup mod nord eller Løkken mod syd.

Feriekomplekset ligger på en plan grund, hvor de tre bygninger indrammer en fælles græsplæne med adgang til udendørs pool og børnepool. Der er en fælles grund med et areal på godt 13.000 kvadratmeter, som er udnyttet med legeplads, parkering, græs o.m.a.

Lejligheden her ligger på første sal og har en god og central beliggenhed med direkte havudsigt. Det er værd at bemærke, at der ikke er nogen, der skal forbi lejlighedens fordør, så man har mulighed for at have en lille morgenbalkon mod øst for sig selv. Der er havudsigt direkte fra stuen og balkonen, der vender direkte mod vest ud mod poolområdet og havet.

Lejligheden er 46 kvadratmeter i grundplan og pladsen er udnyttet på bedste måde, med stort åbent køkken, spiseplads og opholdsstue, hvor der er trappe op til hemsen med 2 sovepladser. Dertil er der et soverum og bad med bruser. Der er fint plads til en familie på 4 personer. Lejligheden fremstår helt nyistandsat. Opvarmningen er luft/luft varmepumpe, og til varmt vand er der elvandvarmer på badeværelset.
Hvis man gerne vil udleje, så ligger den typiske indtjening i størrelsesordenen 25-30.000. Man er ikke bundet til et bestemt udlejningsbureau.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.