Rævestien 9, Tornby, 9850 Hirtshals

NYHED - UNDER HANDEL!

Grunden:
Grunden er ganske ugenert, let kuperet naturklitgrund med marehalm, græs og enkelte buskadser. Der er kun slået græs på et mindre område, så der er plads til parkering, leg og boldspil. 
Husets terrasse mod syd er en træterrasse, der er delvist indhegnet. Øst-terrassen er flisebelagt og er det perfekte sted til morgenmaden. Den er indhegnet mod nord, så der er fint læ de fleste morgener. Endelig er der et stykke overdækket terrasse mod vest, hvor aftensolen kan nydes. 
Gennem sommerhusområdet og klitterne er der ca. 600 meter til stranden, som er ganske usædvanlig fin, hvid, bred og næsten bilfri - en perfekt tumleplads for både børn og voksne.

Boligen:
Det velholdte hus er i trykimprægneret træ med hvide udhæng, døre og vinduer samt nyt eternittag fra 2017. 
Det centrale rum er husets stue, som er i åben forbindelse med køkkenet, kun adskilt af en halvmur. Der er 3 soverum, hver med 2 sovepladser, en hems til leg eller ekstra sovepladser samt et stort badeværelse med gulvvarme og sauna. 
Der er et rigtig godt lysindfald, og de lyse, ludbehandlede lofter og vægge sørger sammen med de store vinduespartier for, at der er rigtig lyst i huset. Huset er indrettet med laminatgulve, mens soverummene har faste tæpper. 
Der er installeret en luft-til-luft varmepumpe, der kan tændes via mobiltelefonen, så man kan slå varmen til, før man kører hjemmefra. 

Området:
Tornby er et herligt, fredeligt sommerhusområde med sommerhusene beliggende på store naturgrunde i det åbne, kuperede klitområde. Her slår man kun det græs, man selv vil. 
Ad landevejen er der bare 5-10 minutter til Hirtshals centrum eller motorvejstilkørslen til E39. Herfra når man til Århus på 2 timer, så der er nem adgang til området. 

Udlejning:
Huset har ikke været udlejet, men burde ved fuld dispositionsret kunne udlejes for ca. kr. 60.000 kr. om året.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.