Majvej 18, Nørlev Strand, 9800 Hjørring

Dejligt sommerhus med 1 minut til vandet og herlig udsigt.

Området mellem Skallerup Seaside Resort og Vandplasken er et helt særligt område. Det ligger på det, der kaldes marint forland, som i virkeligheden er hævet havbund. Indlandsklitten hæver sig op over området mod sydøst. Det er i virkeligheden Danmarks kystlinje lige efter den sidste istid. Faktisk er det sådan, at Nordjylland stadig hæver sig, men det er under en millimeter om året. Hvis man stopper op på toppen af indlandsklitten og kigger ud over området, hvor der som regel er nogle flag, der markerer, at familien Danmark holder ferie, så kryber feriestemningen ind under huden og skuldrene synker lidt ned. Her har man virkelig et godt grundlag til at få slappet af og ladet batterierne op. Lige i nærheden har Skallerup Seaside Resort aktiviteter for alle. Stranden lokker med trapper ned over kystsikringen flere steder, og der er stadig kun et kvarter til Hjørring og E39, som giver hurtig adgang ud i verden. Lønstrup er en hyggelig by bare 10 minutter sydpå langs stranden på cykel eller samme tid i bil. Her er snoede gader, finurlige butikker, kunsthåndværkere, caféer, supermarked, tøjbutikker og restauranter i alle prisklasser - bl.a. Villa Vest, som har 180 graders havudsigt.

Grunden er plan og græsbevokset med lidt bevoksning langs kanterne.Huset er orienteret nord/syd med en fløj mod vest med stue og udsigt. Der er indhegnede træterrasser på øst- og sydsiden af huset og med garagen i direkte sammenhæng med huset er der plads til mange gode kroge, hvor der er læ og sol på samme tid. Det overdækkede hjørne med glasfacade mod vest er især dejligt, da man kan sidde i læ uden at miste udsigten.

Huset er sort med vandret beklædning, hvide vinduer og døre, listepaptag og hvide plasttagrender. Indvendigt er der lyst, lyst, lyst. Der er vinduer til kip i gavlen, så der er altid godt lys her. Fra stuen og terrassen mod syd kan man se ned til vandet, og det er en ganske kort vej at gå - omkring 200 m. Da huset opvarmes med et jordvarmeanlæg, er der klinkegulve med gulvvarme i stue, køkken og badeværelser. Soverummene har trægulve, også med gulvvarme. Alle tre soverum har dobbeltsenge. Bygningskonstruktionene i sig selv er åben og luftig, med store limtræsbjælker til at bære spærene, så der er højt til loftet overalt. Der er en lille legehems over værelset mod syd, som er indrettet som TV-stue med dobbelt sovesofa. Huset har et stort badeværelse med wc, håndvask, bruseniche og spa. Her er også blevet plads til en vaskesøjle. Desuden er der et ekstra toilet. Bemærk, at soverummene er opdateret i forhold til vores billedmateriale.
Husets garage indeholder 2 rum, hvoraf det ene er isoleret og nemt kunne indrettes som anneks.

Ejendommen udlejes gennem Sol og Strand med husnummer 10-8193. Ved fuld udlejning bør der være en indtjening i omegnen af 130-150.000 om året.


Det er meldt ud, at ejendommen skal tilsluttes det offentlige kloaknet senest 2031, men først når kommunen kommer på de kanter.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.