Kragestranden 21, Tornby, 9850 Hirtshals

NYHED - MAGISK UDSIGT!

Fabelagtig og forførende udsigt!

Havudsigt, himmel og klitlandskab så langt øjet rækker. Velkommen på Kragestranden 21, Tornby.

Grunden:

Høj placeret på smukke naturgrund som slanger sig ud mod Vesterhavet. Her indbydes nærmest til et stort rundbord på spidsen af grunden, hvor kigget mod vandet kan nydes over 180 grader. En solnedgang fra denne placering er uden tvivl magisk. Kort afstand til strandstien, hvorfra turen går raskt mod det flotte Vesterhav og dyp i de friske bølger. Strandene i dette område er ekstra brede med færre mennesker og er derfor særligt eftertragtet af naturelskere.

Den smukke Tornby Klitplantage og købmand Munch ligger kun 1 kilometers gåtur fra huset. 

Ejendommen:

Fra husets morgen- og middagsterrasse mod sydøst, starter dagen ud med en kop kaffe i læ for vestenvinden. Der er direkte adgang fra huset største og østvendte soveværelse. 
Fra terrassen som går rundt huset, er der desuden indgang til entre og husets dejlige store leverum. Her ledes blikket med det samme mod de store panorama vinduer, hvor lyset og Vesterhavets bølger trækker én direkte ud på den store terrasse mod vest. Det utrolige view stopper først, når sandbankerne ved Rubjerg Knudes Fyr og Lønstrup er i øjets fokus. Fra huset kan du følge skibene på deres rejse.

Her er et  stort lyst køkken i åben forbindelse med stuen. Tre gode værelser og et badeværelse med bruser og vaskemaskine. Overalt er der lofter til kip.  Der er trægulve i fællesrum og værelser samt klinker på badeværelset. 

Endvidere er der en carport og i forlængelse heraf er der yderligere et værelse, hvor der er plads til en køjeseng.

Udlejning:

Huset er ikke tilmeldt udlejning. Der er et udlejningspotentiale på ca. kr. 150.000,00. 


Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.