Beliggenhed:
Huset ligger mellem Rubjerg og Lønstrup i kort afstand fra de klitter, der danner Rubjerg Knude. Få km mod nord ligger den hyggelige badeby Lønstrup, som i modsætning til andre badebyer ikke lukker ned om vinteren. Der er nemlig bopælspligt i centrum af byen.
Grunden:
Huset ligger på en flad og græsbevokset grund med blandet bevoksning og rigtig gode læ-muligheder på grunden. Især mod vest er grunden godt beplantet. Huset ligger på en isoleret grund for enden af en blind vej med meget lidt trafik. Der er en gåafstand til havet på ca. 20 min.
Boligen:
Det 189 m2 store hus med tegltag er grundmuret i røde sten udvendigt og hvide vandskurede vægge indvendigt. Der er en ligeledes grundmuret garage på 60 m2 med tegltag og automatisk ledhejseport.
I 2021 er der monteret luft til vand pumpe i ejendommen for kr. 210.000,00. Der foreligger en flot energimærkning samt tilstandsrapport og elinstallationsrapport.
Huset har dels klinkegulve med gulvvarme, dels lyse trægulve. Køkkenet er i asketræ med granitex-bordplade. Her er en lille spiseplads, og direkte adgang til spisekrogen i opholdsstuen. Denne har adgang til terrassen mod syd og har flere gode siddegrupper.
Huset har to badeværelser, det ene med badekar og bruseniche, og det andet med bruseniche. Begge badeværelser med lyse klinker og granitex-bordplader.
Soveværelset med dobbeltseng har skabsvæg. Endvidere er der tre soveværelser med hver to sengepladser.
Udlejning:
Huset har et udlejningspotentiale på ca. kr. 85-130.000,00 (årligt).
Ejendommen kan benyttes til flexbolig og der er ikke bopælspligt.
Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.